Krimi29. april 2021

Mand dømt: Straffede sin 11-årige datter med ridepisk

Onsdag blev en 44-årig mand fra Nyborg kendt skyldig i grov vold mod sin 11-årige datter
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20191123-072123-2_28mb_0.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Faderen, der i går blev dømt for grov vold mod sin datter, erkendte, at han havde slået datteren og forklarede, at det var et forsøg på at opdrage datteren.

Det var han også selv blevet.

Det skriver Fyens Stiftstidende, som har fulgt retssagen.

I anklageskriftet, som manden nu er blevet dømt for, står der ifølge det lokale medie beskrevet, hvordan manden slog datteren under fødderne med en ridepisk. En anden gang tog han fat i datterens hår og slog hendes hoved ind i et køkkenskab, gav hende en lussing og sparkede hende to gange, mens hun lå på gulvet.

Ifølge faderen var det, fordi datteren havde løjet for ham.

  • - Jeg ville ikke slå hende igen, hvis hun bare sagde sandheden. Jeg har prøvet at lære hende, at hun slippet for de store straffe, hvis hun siger sandheden, fortalte han ifølge Fyens Stiftstidende i retten.

Under en videoafhøring, som blev afspillet i retten, forklarede den unge pige, at det var normalt, at hun blev slået med et par måneders mellemrum, siden hun havde være fire-fem år gammel.

Den 44-årige blev idømt fem måneders ubetinget fængsel for volden.

Sponsoreret indhold