En mands død i Varde fik politiet til at indlede en nærmere undersøgelse, og teknikere blev tilkaldt.
Efter endt undersøgelse kan det mandag aften fortsat ikke afklares, om der var tale om et naturligt dødsfald eller.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i et opslag på X.
Der skal derfor onsdag foretages en obduktion af den afdøde mand, lyder det.
Meldingen om dødsfaldet kom lidt før klokken ti mandag formiddag, men da dødsårsagen ikke umiddelbart kunne fastslås af en tilkaldt politipatrulje, blev en større undersøgelse sat i gang.
Dødsfaldet, som indtil videre fortsat betegnes som mistænkeligt, er sket på Lundagervej i landsbyen Horne udenfor Varde.