Krimi6. marts 2024

Mand død efter brand i ældrebolig

Enkelte personer er blevet tjekket for røgskader efter brand, hvor en 73-årig mand er død. Brandårsag tjekkes

En 73-årig mandlig beboer er død efter en brand i en ældrebolig i Tilst ved Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi på det sociale medie X - det tidligere Twitter.

Politi, brandvæsen og ambulance ankom til stedet onsdag morgen, efter at der var udbrudt brand.

Omkring klokken 9 lød det, at branden var under kontrol, og cirka en halv time senere skrev politiet på X, at branden var slukket.

Enkelte øvrige naboer er blevet tjekket for røgskader:

- Men intet yderligere alvorligt, lyder det videre fra politiet på X.

- Vi er fortsat på stedet og undersøger brandårsag nærmere. Intet mistænkeligt.

Den 73-årige mands nærmeste er blevet underrettet.

/>

Sponsoreret indhold