Krimi5. februar 2024

Mand blottede sig for 10-årig dreng

Politiet søger vidner, der har oplysninger om mandens identitet
Drengen på billedet har ikke noget med sagen at gøre.
Drengen på billedet har ikke noget med sagen at gøre.
 Foto: Colourbox/Arkivfoto

Den 10-årige dreng var fredag eftermiddag på vej hjem på cykel fra en sportsklub, da han blev udsat for den ubehagelige oplevelse.

Drengen bemærkede en sortklædt mand, som befandt sig på en bro i Greve

Da den unge dreng cyklede forbi manden, blottede han sig for drengen. Den 10-årige skyndte sig hjem til sine forældre, som hurtigt kontaktede politiet.

De modtog anmeldelsen klokken 16.30.

Det skriver politiet i deres døgnrapport.

Manden beskrives som mand ca. 20-40 år, ca. 170-180 cm høj, slank til normal af bygning, iført sorte bukser og sort tøj, maskering over næse og mund samt iført sort hue. Han skulle være forsvundet i retning mod et nærliggende industrikvarter.

Politiet vil meget gerne i kontakt med perosner, der har oplysninger om den blottende mands identitet eller færden.

Man kan kontakte politiet på 114.

Sponsoreret indhold