Krimi 8. august

Mand anholdt for voldtægt af 16-årig under festival

21-årig mand er blevet anholdt og sigtet for at have voldtaget en 16-årig pige under festival
En 21-årig mand er blevet anholdt og sigtes for voldtægt af en 16-årig pige under Bork Festival.

En 21-årig mand er blevet anholdt og sigtes for voldtægt af en 16-årig pige under Bork Festival.

Foto: Colourbox

En 21-årig mand er blevet anholdt og sigtes for at have voldtaget en 16-årig pige under Bork Festival.

Det skriver TV MidtVest. Ifølge mediet bliver manden formentlig fremstillet i grundlovsforhør mandag.

Voldtægten skal være sket natten til søndag. Det er uvist, hvordan den 21-årige forholder sig til sigtelsen.

Det har ifølge mediet ikke været muligt at få oplyst, præcist hvor voldtægten skal have fundet sted.

Bork Festival er også kendt som Bork Havnefest. Festivalen blev afholdt onsdag til søndag og har ifølge festivalen 7000 daglige gæster. I år har blandt andre Rasmus Seebach, L.O.C., Martin Jensen og Gnags spillet på festivalen.

Arne Enggaard Poulsen, der er presse- og marketingansvarlig for Bork Festival, oplyser til TV MidtVest, at politiet har bedt festivalen om forskellige oplysninger i sagen, hvilket den har hjulpet med i det omfang, det har været muligt.

Sponsoreret indhold