Krimi3. marts 2021

Mand anholdt: Skræmte livet af buspassagerer med vandgevær

Den 29-årige mand blev sigtet for trusler på livet for at have været i besiddelse af vandgeværet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/vandgevaer.jpg
 Foto: presse-fotos.dk

Tidligt tirsdag eftermiddag fik politiet en anmeldelse om, at der var en mand med bus 3A i Aarhus, der tilsyneladende var bevæbnet med et gevær.

Det fremgår af døgnrapporten fra Østjyllands Politi.

Der blev derfor sendt flere patruljer til krydset ved Viborgvej og Vestre Ringgade, hvor bussen blev standset.

https://imgix.seoghoer.dk/vandgevaer1.jpg
 Foto: presse-fotos.dk

Foto: presse-fotos.dk

Den 29-årige mand var dog steget af bussen forinden, men det lykkedes politiet at finde frem til ham - han var dog ikke bevæbnet.

Han forklarede politiet, at han ganske rigtigt havde haft et vandgevær med i bussen, men at han havde smidt det i en busk, da han så politiet.

Han viste efterfølgende selv betjentene, hvor vandgeværet var blevet smidt hen.

Den 29-åriges samarbejdsvillighed var dog ikke nok til at skåne ham for en anholdelse og en sigtelse for trusler på livet ved at have været i besiddelse af vandgeværet, der til forveksling lignede et rigtigt gevær.

https://imgix.seoghoer.dk/vandgevaer2.jpg
 Foto: presse-fotos.dk

Foto: presse-fotos.dk

Han fik også et råd med på vejen om, at det var en rigtig dårlig idé at stige på en bus med, hvad der ligner, et gevær.

Sponsoreret indhold