Krimi19. januar 2022

28-årig mand anholdt for skuddrab i frisør

En 28-årig mand blev tirsdag anholdt i Københavns Lufthavn, mistænkt for at have deltaget i skudepisode hos en frisør i Rødovre, hvor en mand mistede livet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20211203-185919-2-1920x1288we.jpg
 Foto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix

Københavns Vestegns Politi anholdt tirsdag eftermiddag en 28-årig mand, mistænkt for drab begået 3. december i frisørsalon i Rødovre.

Onsdag formiddag fremstilles han i grundlovsforhør, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Angrebet mod en frisørsalon på Islev Torv i Rødovre 3. december 2021 kostede en kun 17-årig bulgarsk dreng livet, mens en 28-årig mand og 15-årig dreng blev såret af skud.

Drabet var formentlig en "bytter" for et drab begået mod et medlem af den berygtede gadebande NNV (Nørrebro Nordvest red.), der blev skudt og drabt 2. december på Nørrebro.

Nu har politiet fået endnu et gennembrud i opklaringen af sagen, da de tirsdag eftermiddag kunne anholde en 28-årig mand i Københavns Lufthavn, der er mistænkt for at have taget part i det voldsomme angreb.

Københavns Vestegns Politi anholdt 22. december sidste år en 34-årig og en 29-årig mand for ligeledes at have deltaget i drabet.

Det er dermed den tredje anholdte i sagen, men efterforskningen pågår, og flere personer kan stadig være på fri fod i sagen.

- Efterforskningen fortsætter med uformindsket styrke, og vi kan ikke udelukke, at der kan komme flere anholdelser i sagen, siger vicepolitiinspektør Peter Malmose.

De tre personer er alle sigtet for drab og drabsforsøg begået i frisørsalonen 3. december.

Den 28-årige mand vil blive fremstillet i grundlovsforhør onsdag formiddag ved Retten i Glostrup.

https://imgix.seoghoer.dk/20211203-185132-1-1920x1287we.jpg

Politiets teknikere arbejdede på gerningsstedet i adskillige timer efter det brutale drab. Foto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix

Sponsoreret indhold