Krimi28. april 2020

Mand anholdt for drab: Var i gang med at partere liget, da politiet kom

52-årige Philip Farren fra New York er sigtet for at have skudt sin kone for bagefter at partere hende
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-04-28_kl._10.30.31.png
 Foto: GoFundMe

Fredag klokken 12.30 blev politiet i New York sendt til et hjem i byen Allen for at tjekke op på en beboer i området. Kvindens familie havde ikke hørt fra hende i dagevis og derfor var de blevet bekymret.

Her afbrød politiet så angiveligt kvindens mand, der var i gang med at partere liget, efter at have skudt hende. Det mener myndighederne.

Det skriver People.

Her talte de med Philip Farren, som forklarede, at konen ”havde forladt området”.

Da politiet igen stillede spørgsmål til den 52-årige mand, kom han til bekendelse.

”Videre efterforskning afslørede, at Farren havde skudt og dræbt offeret tidligere på ugen og var i gang med at partere offerets lig, da politiet ankom til gerningsstedet”, står der i en pressemeddelelse fra politiet.

Liget er blevet taget med til obduktion for at kortlægge dødsårsagen.

Den 52-årige mand er blevet anholdt for drab. Han har endnu ikke oplyst, om han nægter eller erkender sig skyldig.

Politiet har ikke offentligt identificeret den afdøde kvinde, men det har hendes familie på en GoFundMe-side.

  • - Hun var en sød kvinde og havde et stort hjerte. Hun ville gøre alt for alle, og at hende liv skulle slutte sådan…, siger hendes tante Bonne Mineo til WKBW.

Familien påstår, at de så tegn på hustruvold inden Amber Farrens død

”Mit søster blev dræbt på grund af hustruvold. Hendes mand dræbte hende og efterlod hende i et par dage for at dø”, skriver hendes søster Ashley Ryan på GoFundMe-siden.

Sponsoreret indhold