Krimi3. september 2024 (opd. 5. september 2024)

Mand anholdt: Delte nøgenscener med danske skuepillere

En 39-årig mand er blevet sigtet for at have delt nøgenscener med danske skuespillere på porno-hjemmesider
Signe Egholm Olsen, Ditte Ylva og Andrea Vagn Jensen er blot et par af de danske stjerner, der tidligere har fortalt, at de er kede af at få delt deres gamle scener på Reddit - nu er en mand blevet sigtet i sagen.

En mand er tirsdag blevet anholdt og sigtet for brud på ophavsretten.

Han er mistænkt for at dele videoklip med nøgenscener fra danske spillefilm og serier på pornografiske hjemmesider og det sociale medie Reddit.

Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.

Anders-Emil Kelbæk, der er politikommissær i NSK, er tilfreds med, at NSK har kunnet foretage en anholdelse i sagen, lyder det i pressemeddelelsen.

- Både skuespillere og rettighedshavere har med rette følt sig krænket, når nøgenscener pludselig er blevet delt i en hel anden sammenhæng end den, de var tiltænkt, udtaler han.

Den sigtede, der er en 39-årig mand fra Valby, blev løsladt efter afhøring, skriver NSK.

Sponsoreret indhold