Krimi9. maj 2022

Mand anbringes for at have tævet sin 92-årige mor ihjel

Retten i Odense har afgjort, at en 51-årig mentalt retarderet mand skal anbringes for dødsvold mod sin mor
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20211026-094319-l-1600x1066we_0.jpg
 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

En 51-årig mand fra Odense skal anbringes på den sikrede institution Koefoedsminde på ubestemt tid.

Det har Retten i Odense afgjort mandag, efter at han er kendt skyldig i at have udøvet så grov vold mod sin 92-årige mor i juni sidste år, så hun døde af sine kvæstelser.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Den svært mentalt retarderede søn blev anholdt den 9. juni sidste år og sigtet, da hans mor blev fundet svært kvæstet i sin lejlighed i Lærkeparken i Vollsmose. Den 92-årige kvinde døde dagen efter.

Koefoedsminde, hvor den 51-årige mand skal være på ubestemt tid, er en sikret institution på Lolland. Her har han også siddet fængslet under retssagen ifølge Fyens Stiftstidende.

Sponsoreret indhold