Krimi10. januar 2020

Mand amok i Rema 1000: Bankede løs med hammer

Politiet efterlyser en mand, der har begået grov vold i Rema1000
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/2020-01-10_15_28_23-rema6.jpg_816x1362.png
 Foto: Københavns Politi

Københavns Politi efterlyser nu en mand, der gik amok med hammer i en Rema 1000 butik på Amager.

Onsdag 6. november sidste år blev manden fanget i at stjæle nogle varer fra supermarkedet af personalet.

Da han blev fanget i butikstyveriet, truede han personalet i butikken på Øresundsvej 23.

Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelse.

Artiklen forsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/rema3.jpg

Her ses manden, der gik amok med en murerhammer i supermarkedet. Foto: Københavns Politi

Han forlod butikken efter konfrontationen med personalet. Men han vendte hurtigt tilbage.

Mellem 17.04 til 17.15 kom manden tilbage. Denne gang havde manden hentet en murerhammer.

Med den i hånden gik han målrettet mod en kasseekspedient, der sad bag kassen. Heldigvis for kasseekspedienten lagde flere af kunderne i supermarkedet sig imellem, og han nåede at flygte fra kassen.

Mindre heldigt var det for en af de personer, der lagde sig imellem. Den vrede butikstyv hamrede hammer ind i panden på personen. Den uheldige handlende fik en dyb flænge i panden.

Gerningsmanden løb fra stedet, og selvom politiet har efterforsket sagen, har de endnu ikke fundet frem til manden.

Hvis du genkender gerningsmanden, bedes du kontakte Københavns Politi på telefon 114.

Gerningsmanden beskrives som:

Mand på 45-50 år

Mindst 190 cm høj og almindelig af bygning med lys hud og grålige skægstubbe

Han var iført grøn camouflagefarvet kasket, mørk trøje med lynlås over en rød/blå-ternet skjorte, sorte arbejdsbukser med hvide pletter og mørke sko.

Sponsoreret indhold