Krimi15. marts 2021

Mand alvorligt kvæstet: Ramt i hovedet af jernbjælke

Mandens tilstand beskrives som alvorlig
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fqjctntxiacqihr.jpg
 Privat

Opdateret tirsdag klokken 12.01: Manden er meldt uden for livsfare, oplyser Nordjyllands Politi til SE og HØR.

En 54-årig mand er alvorligt kvæstet i en arbejdsulykke mandag formiddag omkring klokken 11 på Thorndalsvej i Aalborg.

Manden er blevet ramt i hovedet og slået bevistløs af en jernblælke, da han var ved at flytte den store og tunge jernbjælke med en truck fra offentlig vej og ind til et firma, skriver Nordjyske.

Den 54-årige mand går på et tidspunkt ud af sin truck for at se, om der er nok plads til bjælken, da et stykke af bjælken, der ragede ud på vejen, blev ramt af en varebil. Bjælken svingede rundt og ramte manden i hovedet.

Manden er kørt på sygehuset og hans tilstand beskrives som alvorlig.

Sponsoreret indhold