Krimi12 timer siden

Mand afgået ved døden efter fald fra altan i Hillerød

En mand er afgået ved døden tirsdag, efter han faldt ned fra en altan i boligområdet Frederiksbro i Hillerød
En mand er død tirsdag efter en ulykke i Hillerød, bekræfter politiet nu.
En mand er død tirsdag efter en ulykke i Hillerød, bekræfter politiet nu.
 Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Nordsjællands Politi bekræfter nu, at en mand er afgået ved døden efter at være faldet ned fra en altan i boligområdet Frederiksbro i Hillerød.

Det oplyser politikredsen til SE og HØR.

- Der er ikke noget mistænkeligt ved hændelsen, men vi kan bekræfte, at manden er afgået ved døden, lyder det fra Nordsjællands Politi.

Det oplyses videre, at mandens pårørende er underettet.

Politiet ønsker ikke at kommentere nærmere på omstændighederne for dødsfaldet. Heller ikke alderen på manden er muligt at få oplyst.

Politiet modtog anmeldelsen om ulykken klokken 14:52 og var til stede i området indtil klokken 20:54.

Sponsoreret indhold