Krimi2. november 2023

Malte forsvundet i Barcelona: Nu er han internationalt efterlyst

En 29-årig mand fra Lolland er forsvundet under mystiske omstændigheder
Malte er internationalt efterlyst, efter han forsvandt i Barcelona
Malte er internationalt efterlyst, efter han forsvandt i Barcelona
 Foto: Privat/Facebook

Malte Christensen er internationalt efterlyst, efter han for seks dage siden forsvandt på mystisk vis i den spanske storby Barcelona.

Det skriver TV 2 Øst.

Den unge mand var rejst til byen for at se fodboldklubberne FC Barcelona og Real Madrid spille kamp på Camp Nou lørdag 28. oktober.

Men det nåede Malte ikke. I stedet forsvandt han på mystisk vis.

- Jeg kan bekræfte, at vi har modtaget en anmeldelse om en mand, der er forsvundet i Barcelona, siger Joakhim Møss, politikommissær ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til den lokale tv-station.

- Han er blevet efterlyst i Danmark og internationalt, tilføjer han.

Flere af Maltes familiemedlemmer er nu rejst til Barcelona for at lede efter den 29-årige mand. Familien har planer om at hænge billeder op af Malte Christensen.

Hvis du har oplysninger i dagen, kan du kontakte politiet på 1-1-4.

Sponsoreret indhold