Krimi3. december 2021

To mænd fængslet: 43-årig knivdræbt i lejlighed i Randers

Der sad to personer i den lejlighed, hvor politiet fandt en mand, som var blevet stukket med en kniv. De er jo begge varetægtsfængslet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20211203_075608.jpg
 Foto: Presse-fotos.dk

To drabssigtede mænd på henholdsvis 37 og 39 år er blevet varetægtsfængslet ved retten i Randers fredag.

De er sigtede, efter en 43-årig mand døde natten til fredag af flere knivstik.

Det oplyser Østjyllands Politi.

Artiklen fortsætter under tweetet ...

Den ene har kæret afgørelsen til landsretten.

Politiet fik anmeldelsen om knivstikkeriet på slaget 02.14. Anmeldelsen lød på, at en mand var blevet stukket ned i en lejlighed på Pontoppidansgade i Randers.

Da politiet dukkede op på adressen, kunne de konstatere, at den 43-årige lå i lejligheden, og at han var blevet stukket.

I lejligheden befandt sig to mænd, som blev anholdt og nu fængslet.

Artiklen fortsætter under tweetet ...

https://imgix.seoghoer.dk/20211203_075146.jpg
 Foto: Presse-fotos.dk

(Foto: Presse-fotos.dk)

Der blev udøvet førstehjælp på stedet, men den 43-åriges liv stod ikke til at redde.

De to personer, som er sigtet for manddrab, var kendte med den dræbte.

Sponsoreret indhold