Krimi12. april 2021

Mælkekarton afslørede sandheden: Norsk mand lå død i lejlighed i ni år

En pensioneret mand lå død alene i sin lejlighed i det østlige Oslo siden 2011, uden myndigheder, naboer eller familie fattede mistanke
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20181023-193443-4-1920x1280we_1.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Kan man ligge død i ni år, i sin lejlighed midt i storbyen, omgivet af naboer og sågar med familie, men uden at blive fundet? Nu leverer et bemærkelsesværdigt fund i Oslo umiddelbart et hårrejsende svar på dét spørgsmål.

Ved hjælp af datoen på en mælkekarton, samtaler med familie og naboer samt en obduktion har politiet i Oslo kunne slå fast, at den anonyme mand, som NRK har valgt at kalde Michael, har ligget død i sin lejlighed siden 2011.

Det kan læses i en længere digital fortælling på deres hjemmeside.

Speciel sag

Især datoen på mælken fik politiet til at undre sig. Havde han virkelig ligget død i ni år? Og i så fald, hvorfor har ingen savnet ham?

- Vi har tænkt meget på det, mine kollegaer og folk, som har arbejdet med det her i mange år. Det er en special sag, og det får os til at stille os selv spørgsmålet; Hvordan kunne det ske?

Sådan siger politiinspektør i Oslo Politi Grete Lien Metlid til NRK.

Selv efter mange år i politiet, husker hun ikke at have oplevet en lignende sag.

Fundet ved Rutinetjek

Michael var 68 år, da han sidste gang gav lyd fra sig.

Han var pensionist, og så var han ikke født i Norge. Han blev fundet da en vicevært i marts 2020 kontaktede politiet, da han ikke kunne få adgang til lejligheden i forbindelse med en rutinetjek.

Mest opsigtsvækkende er dog, at han tilsyneladende også havde flere børn.

Politiet tiltvang sig adgang til lejligheden i den østlige del af Oslo, hvorefter de skønnede, at han måtte være død - af naturlige årsager - den 29. april 2011.

Mælken i køleskabet

De tog et nærmere kig på maden i køleskabet, og her gjorde de et særligt vigtigt fund, som har været med til at lægge sig tættere på en konkret dødsdag.

Den rosa mælkekarton med letmælk har udløbsdatoen 6. maj 2011. Sammenholdt med et brev fundet inde i Michaels lejlighed med datoen 29. april, kan politiet konkludere, at han må have været en tur i postkassen den dag, eller senere.

- De offentlige myndigheder standsede ifølge mediet udbetaling af mandens pensionsmidler i 2018, da de ikke kunne få fat i ham.

Kritik af digitalt system

Hans regninger for husleje og andet blev dog betalt automatisk af de pensionspenge, der allerede stod på mandens bankkonto, og derfor fattede ingen mistanke i årene op til fundet af ham.

Især det sidste får eksperter til at kritiske det offentlige system i Norge – og deres måde at kommunikere med borgerne på.

Arne Krokan, der er professor teknologisk forandring og social og organisatorisk udvikling, kalder det ”prisen, vi betaler for at have digitale tjenester”.

Sponsoreret indhold