Krimi15. august 2023

Lykkelig slutning: Theis har fundet hjem til sine ejere

Familien, der mandag fik taget sin hundehvalp fra sig, er nu blevet genforenet med deres firbenede familiemedlem
Theis er blot tre måneder gammel. Han blev sidst set mandag aften.
Theis er blot tre måneder gammel. Han blev sidst set mandag aften, men er nu genforenet med sine ejere
 Foto: Privat

En sag indeholdende en forsvunden hund, en trist familie og en mistanke om kidnapning, har fået en lykkelig slutning.

Der var ellers lagt op til drama i Galten, efter at en familie mandag aften mistede hundehvalpen Theis.

En stationcar blev set køre fra grunden og derfor var mistanken, at Theis ikke var forsvundet af sig selv.

Tirsdag eftermiddag har familien dog opdateret det Facebook-opslag, hvor den i første omgang efterlyste Theis.

- Tusinde tak til alle de fantastiske mennesker der har været med til at bidrage til at få vores elskede Theis hjem og politiets hjælp. Vi havde ALDRIG klaret den uden jer, skriver familien, som SE og HØR tidligere tirsdag var i kontakt med.

Det kan stadig godt tyde på, at der har været en kriminel handling bag hvalpens forsvinden.

På grund af politiets videre efterforskning kan familien nemlig ikke udtale sig yderligere om sagen, oplyses det.

Sponsoreret indhold