Krimi19. oktober 2020

Louise blev stukket adskillige gange og kastet ud af vindue: Nu fortæller hun sin historie

Mandag aften fortæller Louise Thagaard sin skæbnesvangre historie, om hvordan hun var tættere på døden end livet, da hendes kæreste stak hende adskillige gange med en kniv for bagefter at kaste hende ud af et vinduead
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/foto_-_tv_2.jpg
 Foto: TV 2 DANMARK

Sidst på eftermiddagen 2. september 2019 ændrede alt sig for Louise. Det var ellers som om, at livet var begyndt at flaske sig lidt for den unge kvinde, der efter en rum tid havde fået sin ekskæreste – og faren til deres fælles barn – lidt på afstand, hun havde fundet sig et godt job og hendes lille søn havde det godt.

I Station 2-programmet ”Kastet mod døden” fortæller Louise Makkonen Thaggard og hendes familie og den frygtelige tid, som fulgte efter den efterårsdag sidste år, hvor hun blev forsøgt dræbt af sin daværende kæreste.

Den septemberdag blev Louises lejlighed på Skovvejen i Kolding gjort til et grufuldt gerningssted. For øjnene af parrets fælles søn stak hendes 38-årige ekskæreste hende flere gange i halsen, nakken, ryggen, låret og i den ene lillefinger.

  • - Han græd, Elias. Han var så ked af det, og jeg blev ved med at sige: ”Elias skal ikke se det, han skal ikke se det”, husker Louise fra den skæbnesvangre dag.

  • Efterfølgende tog ekskæresten Louises lemlæstede krop og smed det ud gennem et vindue fra altanen, og Louise styrtede næsten syv meter ned på et fliseunderlag.

  • - Jeg kan ikke huske, at han stak mig. Jeg kan huske, at jeg lå på altanen og havde svært ved at rykke mig. Jeg kan huske, at der var blod. Der er bare et hul i hukommelsen, fortalte Louise i retten i Kolding, da ekskæresten sad på anklagebænken for det brutale drabsforsøg.

  • Efter halvanden uge og talrige operationer vågnede Louise på Odense Universitetshospital.

    Alt i hendes krop var ødelagt. Venen i den venstre side af halsen var skåret over, hendes lunger var klappet sammen, ribbenene og kæben var brækket og nogle af tænderne var ødelagte.

    Hun havde også haft en blødning i hjernen ligesom der var væske i bughulen og hendes bækken var knækket i faldet fra vinduet.

    I dag er det 13 måneder siden, at Louise blev overfaldet. Hun er tilbage på benene og kan igen færdes omkring uden krykker.

    30. april i år blev Louises 38-årige ekskæreste Sulaiman Mir Mizan idømt syv års fængsel for drabsforsøg.

    Louise fortæller sin historie på TV2 mandag aften klokken 20.50 i Station 2 eller på TV2 Play.

    Sponsoreret indhold