Krimi12. december 2023

Louise Bachs 17-årige søster blev stukket i hånden under Rema1000-røveri: Gerningsmanden fortsat på fri fod

Den 22. november blev en 17-årig pige udsat for et voldsomt røveri på sit arbejde i Rema1000. Politiet har endnu ikke meldt ud, at de har fundet gerningsmanden bag røveriet
Louise Bachs 17-årige lillesøster blev den 22. november udsat for et røveri, da hun var på arbejde i Rema1000. Manden på billederne til siderne for Louise er gerningsmanden, som politiet fortsat er på udkig efter.
Louise Bachs 17-årige lillesøster blev den 22. november udsat for et røveri, da hun var på arbejde i Rema1000. Manden på billederne til siderne for Louise er gerningsmanden, som politiet fortsat er på udkig efter.
 Foto: Lars H. Laursen & Nordsjællands Politi

Her afslører hun, at den 17-årige pige er hendes lillesøster.

Til SE og HØR fortæller Louise Bach nu, hvad der skete om aftenen den 22. november, da hendes søster var på arbejde.

Nordsjællands Politi beskrev, at der ”opstod tumult”, men det viser sig at der var lidt mere end bare tumult den 22. november.

Louise Bachs lillesøster endte nemlig med at blive stukket i hånden med en køkkenkniv, som gerningsmanden brugte under røveriet.

- I starten troede hun ikke, at det var virkeligt, men så gik han ind bag kassen og rev og flåede i den. Hun følte sig fanget, og hun var bange.

Hun turde ikke at flygte, da hun var bange for, at gerningsmanden i det tilfælde ville følge efter hende.

Sådan ser Louise Bachs 17-årige lillesøsters hånd ud, efter skaderne som hun pådrog sig under det voldsomme røveri i en Rema1000.
Sådan ser Louise Bachs 17-årige lillesøsters hånd ud, efter skaderne som hun pådrog sig under det voldsomme røveri i en Rema1000.
 Foto: Privat

Gerningsmanden skulle have ventet ude foran butikken, hvor han skulle have holdt øje med, hvornår den 17-årige pige bag kassen var alene.

Til SE og HØR fortæller Louise Bach også, at lillesøsteren af helt naturlige årsager er påvirket af oplevelsen.

- Hun tager det faktisk meget fint, men sådan noget sætter selvfølgelig nogle traumer i folk. Det ville det nok gøre, uanset hvem der blev udsat for sådan noget.

- Det sætter nogle ar i folk, men hun er sgu en sej lille en.

Til trods for, at hun er blevet skåret et sted, hvor der er rigtig mange nerver, scener og led, kan hun være heldig med ikke at få varige men. Louise Bach fortæller dog, at det ikke helt er til at vide endnu.

Intet nyt fra politiet

SE og HØR har over flere dage forsøgt at kontakte Nordsjællands Politi for at høre, hvad der er op og ned i sagen.

Men efter flere henvendelser er de fortsat ikke vendt tilbage med en melding om, hvorvidt gerningsmanden er fundet endnu.

Efterlysningen af manden som politiet beskriver som ca. 180-185 cm høj, ca. 25-30 år, lys/hvid hudfarve, alm./slank af bygning, er ikke blevet taget ned endnu.

Noget som politiet som udgangspunkt ville gøre, hvis de havde fundet den rigtige gerningsmand.

Herunder er billederne som Nordsjællands Politi har vedlagt af gerningsmanden, da de i fredags efterlyste en mand i følgende beklædning.

 

Iført beige/brun hue med kvast på toppen og stor hvid tekst på bagsiden, grå jakke med hætte og sort lynlås, lyseblå jeans, sort halsedisse, sorte handsker og sneakers med hvide snørebånd og fire farver (lysegrå snude, hvid sål, mørkegrå på sider og brun på hælkap)

Nordsjællands Politi efterlyser mand efter Rema1000-røveri

Skulle man kunne genkende manden eller have informationer som kan være til hjælp for politiet, kan man kontakte dem på telefon 114.

Sponsoreret indhold