Krimi19. december 2019

Lokomotivføreren om ulykken på Storebælt: - Jeg har lige slået seks mennesker ihjel

Føreren af det tog, der 2. januar var involveret i en voldsom ulykke på Storebæltbroen, fortæller nu for første gang, om de rædselsvækkende timer før, under og efter dødsulykken
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190102-092410-l_46mb_0.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Det sker i et interview med Radio4, der har talt med flere forskellige personer, der oplevede dødsulykken.

Den største togulykke i 30 år udspillede sig for snart et år siden på Storebæltsbroen.

Otte personer 2. januar mistede livet, da en sættevogn fra et modkørende godstog rev sig løs og ramte passagertoget, der var på vej fra Odense til København.

- Jeg var den uheldige mand der sad ved roret den 2. januar da ulykken skete for godstoget. Det var mig der kørte toget, siger Thomas i Radio4-programmet, der blev sendt torsdag morgen klokken 7.

Lokomotivføreren Thomas, der ikke ønsker sit efternavn ud i medierne, var chauffør i toget, da sættevognen ramte DSB-toget midt på broen mellem Sjælland og Fyn.

I interviewet med radiokanalen fortæller Thomas, hvordan dagen for dødsulykken forløb.

- Jeg har været rimelig fattet hele dagen.

Men da han havde været til afhøring hos Fyns Politi, så begyndte det at ramte for ham.

- Ligså snart jeg træder ind af døren og lukker den bag mig, så stortuder jeg, jeg kan slet ikke holde det tilbage. Jeg kan simpelthen slet ikke rumme det.

I ti minutter græd lokomotivføreren for så bagefter at ringe til sin lillebror og overbringe ham den tragiske nyhed.

- Jeg siger til ham: "jeg har lige slået seks mennesker ihjel". Den følelse havde jeg lige der, siger han videre i interviewet.

Han vidste inderst inde godt, at han ikke havde seks - som senere blev til otte liv - på samvittigheden.

- Men jeg var med i en ulykke, der kostede seks mennesker livet, og på det tidspunkt følte jeg mig skyldig.

Onsdag slog Havarikommisonen fast, at sættevognen ikke var låst ordentligt fast, og at vindforholdene derfor gjorde, at den blev revet løst.

Fyns Politi modtog 2. januar klokken 7.35 meldingen om togulykken. Lyntoget havde forladt Odense Station klokken 7.11 med rening mod Københavns Lufthavn.

Sponsoreret indhold