Krimi4. november 2021

Livløs person fundet i havnebad: Erklæret død på hospitalet

Det var en forbipasserende ved Islands Brygge, der slog alarm
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

En person blev sent onsdag aften fundet livløs i vandet ved Islands Brygge i København.

Personen blev bjærget i land, men personens liv stod ikke til at redde. Personen blev erklæret død på hospitalet.

Det bekræfter vagtchef ved Københavns Politi Dyre Sønnichsen til SE og Hør.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/drukneulykke.jpg
 Foto: Presse-fotos.dk

(Foto: Presse-fotos.dk)

Det var først Hovedstadens Beredskab, som var fremme ved ulykken med overfladereddere og redningsdykkere.

- Brandvæsenet var først fremme, og de får personen op og begynder på livreddende førstehjælp. Så kom en læge, og personen blev overført til Amager Hospitalet.

- Der bliver personen erklæret død, siger vagtchefen.

Det var en forbipasserende, der så den livløse person i vandet og ringede 112 klokken 22.03.

Det er ikke helt klart endnu, hvordan personen endte i havnebadet.

- Men alt tyder på, at der er sket et uheld. Sagen efterforskes stadig, slår Dyre Sønnichsen fast.

Politiet arbejder på at underrette de pårørende.

Sponsoreret indhold