Krimi19. september 2019

Lille Tobias' gravsten er på mystisk vis dukket op: Men noget mangler

Der er nyt i sagen om den stjålne gravsten fra Kirkegården i Saaby, der tilhørte Pernille Sofias lille søn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/gravsten.jpg
 Foto: Privat/Facebook

For to uger siden kom Pernille Sofia med en hjerteskærende bøn på sin Facebook.

  • "Hjælp os med at få Tobias’ gravsten tilbage!", skrev hun i et hjerteskærende Facebook-opslag.

  • I 2018 mistede hun og familien deres kun otte måneder gamle dreng Tobias, da han fik meningitis.

Da moren en dag i starten af september skulle besøge sin søns gravsted, fik hun sig et chok - sønnens gravsten var væk.

Siden har den unge mor ledt med lys og lygte efter sønnen gravsten, der angiveligt blev stjålet af ukendte gerningsmænd.

Men nu har sorgen og fortvivlelsen vendt sig til en vis grad af lettelse hos familien i Kirke Saaby.

Gravstenen er fundet igen.

  • - Jeg er glad for, at den er kommet tilbage, for den betyder vildt meget for os, fortæller hun til TV2 Lorry.

På mystisk vis er stenen dukket op igen.

  • - Jeg aner ikke, hvor den har været, eller hvem der har taget den, men nu er den tilage, og det er vi selvfølgelig glade for. Det betyder meget for os, siger Pernille til B.T.

  • UDSAT FOR HÆRVÆRK

Familien havde ellers næsten opgivet håbet, da Pernille i mandags blev ringet op af en mor, der havde fundet stenen.

Desværre var der skår i glæden, for stenen var ikke intakt.

De langfingrede personer har nemlig ødelagt lille Tobias' gravsten.

  • - Den der har taget stenen, har brugt rensebenzin til at fjerne lakken for at komme ned til Tobias’ data. Tobias’ fødsels- og dødsdato er blevet slebet væk, så nu skal vi finde ud af, om det kan repareres, siger Pernille videre til B.T.

Hvis stenen kan repareres, er den snart at finde hos Tobias på kirkegården igen.

Sponsoreret indhold