Krimi11. juli 2023

Lig af barn uden hoved fundet på strand i spansk ferieparadis

Politiet i Spanien har gjort et særdeles makabert fund i den spanske ferieby Costa Dorada
TARRAGONA, SPAIN - MAY 31, 2020: People enjoying at the Miracle Beach in Tarragona, in the second phase of the easing of the covid-19 restrictions, where people should keep a distance of 2 meters
Costa Doroda er en velbesøgt feireområde i Spanien
 Foto: Colourbox/Arkivfoto

Liget af barnet, som man vurderer er mellem to og tre år, blev fundet i sandet i feriebyen tidligt tirsdag morgen.

Det var en renovationsarbejder, der gjorde det uhyggelige fund, som kontaktede sin chef, der så ringede til politiet.

Liget manglede udover hovedet også andre kropsdele. Det var blevet skyllet ind på stranden fra vandet og var angiveligt i forrådnelse.

Det skriver DailyMail.

Området har været spærret lige siden og lokale og feriegæster bliver derfor ledt andre steder hen.

Borgmesteren i området har udtalt til lokale medier, at barnet kunne have været på en migrantbåd, som forliste i Middelhavet.

- Vi vil gerne informere jer om, at der denne morgen blev fundet liget af en to-tre-årig barn. Det blev fundet på stranden i Costa Dorada, stod der i et tweet fra rådhuset.

Borgmesteren fortæller, at renovationsarbejderen så barnet ligge på ryggen og derfor først troede, at det var en dukke.

Liget blev flyttet fra stranden omkring klokken 11.30. Og nu venter man på en obduktion, der skal kortlægge, hvordan det lille barn mistede livet.

Sponsoreret indhold