Krimi 1. oktober 2021

Leder med hunde og helikopter efter Martin: Lammet i venstre side

Martin kan ikke klare sig selv, og politiet har sat en stor eftersøgning i gang for at finde ham
Politifoto

Gennem natten har Midt- og Vestjyllands Politi ledt intenst efter Martin i Silkeborg.

Martin, som er lam i venstre side og ikke kan klare sig selv, blev meldt savnet torsdag klokken 22.14 og efterlyst på Twitter klokken 00.45.

Trods en stor indsats med indsatsleder, politihunde og helikopter er han fortsat forsvundet fredag morgen.

Artiklen fortsætter under tweetet ...

- Vi indstillede eftersøgningen omkring klokken halv fem. Vi havde helikopter, hunde og indsatsleder ude, og vi gør alt, hvad vi kan, fortæller vagtchef Jesper Brøndum ved Midt- og Vestjyllands Politi til SE og HØR.

- Vi genoptager nu, hvor det bliver lyst, fortæller han videre.

Snart begynder eftersøgningen altså igen med ny indsatsleder, hundehold og helikopter.

Flere mulige scenarier

Og eftersøgningen starter mere eller mindre forfra, da mange af de samme steder vil blive undersøgt i tilfælde af, at Martin har bevæget sig retur.

- Der er alle mulige scenarier for, hvor han kan være fundet hen. Der er meget vand omkring Silkeborg. Så vi håber, vi finder ham, siger vagtchefen.

Det bedste scenarie er, hvis en borger finder ham ud fra det udsendte signalement, eller hvis han bliver fundet et sted, hvor han har søgt læ.

Det er ikke aktuelt for eftersøgningen endnu af undersøge vandet i Silkeborg og omegn nærmere.

- I første omgang leder vi med helikoptere. Vi skal lige finde ud af, hvad der giver mening, siger Jesper Brøndum.

Martin beskrives som 178 centimeter høj og spinkel af bygning. Han blev sidst set iklædt en grøn og rødternet skjorte og blå cowboybukser.

Sponsoreret indhold