Krimi5 timer siden

Leder efter forsvundet mand: Kan være farlig - kontakt ham IKKE

En ung mand er stukket af fra psykiatrisk afdeling - nu advarer politiet mod at nærme sig
Politiet leder intensivt efter denne 23-årige mand, der forsvandt mandag eftermiddag fra Aalborg Psykiatriske Sygehus. Borgerne opfordres til ikke at tage kontakt, men straks ringe 114, hvis de ser ham.
Politiet leder intensivt efter denne 23-årige mand, der forsvandt mandag eftermiddag fra Aalborg Psykiatriske Sygehus. Borgerne opfordres til ikke at tage kontakt, men straks ringe 114, hvis de ser ham.
 Politifoto

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

En 23-årig mand er mandag eftermiddag forsvundet fra Aalborg Psykiatriske Sygehus.

Nu beder politiet om offentlighedens hjælp til at finde ham.

Nordjyllands Politi vurderer, at manden er behandlingskrævende og derfor kan udgøre en potentiel fare. Enten for sig selv eller andre.

Politiet har derfor valgt at offentliggøre hans signalement og opfordrer folk til at holde øje med ham.

Den unge mand beskrives som 171 centimeter høj, spinkel af bygning, kronraget eller skaldet og iført mørkeblå sweatshirt eller hoodie, sorte joggingbukser og sorte sko.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-08-05/efterlystxy.jpg
 Politifoto

Politiet understreger, at man ikke må tage kontakt til manden, hvis man ser ham.

- Hvis man som borger ser den efterlyste person, så skal man ikke selv tage kontakt til pågældende, siger politikommissær Lau Larsen i en pressemeddelelse.

- Derimod skal man straks ringe til politiet på telefon 114.

Det gælder både, hvis man direkte ser personen, eller hvis man har informationer om, hvor han kan opholde sig.

Politiet oplyser, at der ikke er yderligere detaljer i sagen på nuværende tidspunkt.

Sponsoreret indhold