Krimi2. oktober 2021

Leder af hundepatrulje: Nye lovende spor peger i retning af Brian Laundrie

Brian Laundrie, der er mistænkt for drabet på Gabby Petito, er endnu ikke fundet - men en hundepatrulje har måske fået færten af ham
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

For få dage siden fandt reality-stjernen Duane "Dog the Bounty Hunter" i sin søgen efter Gabby Petitos kæreste Brian Laundrie en forladt lejr på Shell Island i Florida, der ellers er et menneskeforladt område.

Den 68-årige tv-personlighed fortalte i en video onsdag, at det sagtens kunne være her, hvor Brian Laundrie havde taget skjul.

Siden er et eftersøgningshold med specialiserede hunde gået ind i jagten i netop det område, som "Dog the Bounty Hunter" pegede på.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/gabby.jpg
 Foto: YouTube

Foto: YouTube

Og ifølge lederen af hundepatruljen, Michael Hadsell, er realitystjernen måske ikke helt galt på den.

Det skriver New York Post.

I første omgang tvivlede han på, at Brian Laundrie ville gemme sig i området, der hedder Fort De Soto.

- Men efter at have arbejdet derude i går, tror jeg virkelig, der kan være noget at komme efter, siger Michael Hadsell.

Hadsells teori er, at Brian Laundrie ø-hopper med en kajak i området for at undgå myndighederne.

- Vi har fundet forskellige lejre, og vi har fundet beviser på, at der har været kajakker tæt på dem. Så det er muligt, at Brian (Laundrie, red.) er her et sted, siger han.

Eftersøgningen er særligt kompliceret, fordi hundepatruljen ikke har noget med Brian Laundries lugt på, som hundene kan bruge til at genkende.

Laundries forældre har nemlig ikke ønsket at bidrage med noget.

- Forældrene er usamarbejdsvillige, så vi har ikke noget fra Brian, som vi kan bruge til at målrette vores hunde med.

I stedet må hundene nøjes med at gå efter generel menneskelig lugt.

Hundene er specialtrænede i at lede efter mennesker fra vandet.

- Vi kan sejle omkring små øer, og hvis hundene får færten af menneskelig lugt, vil de alarmere os, siger Michael Hadsell.

Brian Laundries forældre holder stadig fast i, at de ikke aner, hvor han befinder sig.

Gabby Petito blev fundet død 19. september. En obduktion kunne afsløre, at hun blev dræbt.

Kæresteparret var sammen rejst ud på roadtrip, men da Brian Laundrie kom retur, var Gabby Petito ikke med.

11. september - 10 dage efter Brian Laundries hjemkomst - blev den 22-årige rejseblogger meldt savnet.

Sponsoreret indhold