Krimi30. december 2021

Langvarig bæltefiksering var brud på EU-konvention

Region Nordjylland skal betale 25-årig erstatning for at have bæltefikseret ham ulovligt i 11 måneder. Han var bæltefikseret i over et år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20181126-180628-3_26mb_0.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Da en nu 25-årig mand i 2019 blev bæltefikseret i psykiatrien i 13 måneder, brød Region Nordjylland med menneskerettighedskonventionen.

Det har Retten i Aalborg torsdag afgjort, oplyser den.

Tvangsfikseringen af ham var ikke lovlig, står der i dommen, ligesom Region Nordjylland har krænket Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 ved at opretholde tvangsfikseringen for længe.

Han var tvangsfikseret fra 6. februar 2018 til 28. februar 2019, men kun perioden fra april til februar var ulovlig, lyder det i dommen.

Manden havde krævet en erstatning på 12 millioner kroner, men retten har besluttet, at han skal modtage 300.000 kroner af regionen. Det har den 14 dage til at betale.

Dommen i den civile sag blev afsagt torsdag eftermiddag uden retsmøde.

Regionen og den 25-årige har mulighed for at anke den.

Sponsoreret indhold