Tilbuddet fra Udenrigsministeriet til en syvårig dreng om at evakuere ham fra den syriske fangelejr al-Roj er tilstrækkeligt, lyder det mandag i en dom fra Østre Landsret.
Også selv om evakueringen betyder, at drengen skal adskilles fra sin mor, som sidder fanget i lejren.
Drengen er dansk statsborger. Det er moren ikke. Udlændingemyndighederne valgte nemlig i oktober 2020 at ophæve hendes danske statsborgerskab, fordi hun i 2014 valgte at rejse til Syrien. Kvinden har også somalisk statsborgerskab.
Gennem organisationen Repatriate The Children Denmark lagde kvinden sammen med en anden kvinde sag an mod den danske stat, som i maj 2021 tilbød evakuering af kvindernes tilsammen tre børn. Men kun af børnene.
Børnene havde krav på at blive evakueret med deres mødre, lød påstanden.
I december 2022 frifandt Københavns Byret staten, og kvinderne ankede til Østre Landsret. I juni vendte regeringen på en politisk tallerken i forhold til den ene kvinde, som sammen med sine to børn blev evakueret.
Landsretssagen har derfor kun haft praktisk betydning for den ene kvinde, som i øjeblikket befinder sig i Al-Roj-lejren med sin syvårige søn. For den andens og hendes børns vedkommende drejede landsretssagen sig alene om, hvorvidt de havde krav på en godtgørelse.
Repatriate The Children, som i landsretten har været repræsenteret af advokat Knud Foldschack, har både henvist til internationale konventioner og forvaltningsretlige principper.
Blandt andet har landsretten vurderet, om der er sket et brud på drengens ret til at blive behandlet på lige vilkår med andre i en tilsvarende situation.
Andre børn er blevet evakueret med deres mødre, ergo har han ret til det samme, lyder argumentet i en forsimplet form.
Landsretten har begrundet sin afgørelse over syv sider, og hverken i menneskerettighedskonventioner, EU-traktaten, FN's børnekonvention eller andetsteds er der noget, som giver drengen et retskrav på at få sin mor med i en evakuering, lyder konklusionen.
Drengen er dansk statsborger. Landsretten slår derfor fast, at Udenrigsministeriet har en pligt til at handle i forhold til ham. Og det har man gjort i tilstrækkelig grad ved at tilbyde en evakuering uden hans mor.
Det har ikke afgørende betydning, at der er lægefaglige anbefalinger om, at drengen bør evakueres med sin mor.
Drengen er det sidste tilbageværende af de såkaldte syrienbørn, som er en betegnelse for danske børn, der har siddet fanget i lejre i Syrien.
Der er tale om børn, som er født af mødre med dansk statsborgerskab, og som derfor selv er danske statsborgere.
I 2021 blev tre mødre med deres tilsammen 14 børn evakueret fra lejrene. Men tilbage sad tre kvinder med fem børn. DE tre havde i mellemtiden fået frataget deres danske statsborgerskab.
Fratagelsen var sket administrativ af udlændingemyndighederne. Det blev muligt efter en lovændring i 2019. En af kvinderne har siden fået Højesterets ord for, at afgørelsen var forkert.
Hun er blevet tilbudt evakuering, men har afslået tilbuddet,
I maj 2023 foretog myndighederne en ny vurdering af situationen for de to sidste kvinder. Her nåede man frem til, at den ene skulle evakueres med sine to børn, mens den somaliske kvinde ikke skulle have tilbuddet.
Den somaliske kvinde har indbragt spørgsmålet om, hvorvidt fratagelsen af hendes statsborgerskab var i orden, for domstolene. Københavns Byret har blåstemplet afgørelsen, men spørgsmålet er anket til Østre Landsret, hvor sagen endnu ikke er behandlet.
Spørgsmålet om, hvorvidt den syvårige dreng måtte have et retskrav på at blive evakueret sammen med sin mor, er i udgangspunktet endeligt afgjort med landsrettens dom mandag.
Sagen kan kun ankes til Højesteret med særlig tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.