Krimi12. august 2020

Landmand tiltalt: Puttede metal i babymad

En 45-årig landmand krævede løsesum på 10 millioner kroner af supermarked
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega690876_001.jpg
 Foto: MEGA

En 45-årig britisk mand er tiltalt for at have afpresset supermarkedsgiganten Tesco for 1,5 millioner pund, hvilket svarer til over 10 millioner danske kroner.

Den 45-årige landmand truede med at sprøjte en væske med metalstykker ind i supermarkedets babymad.

Det skriver BBC.

Ved retten Old Bailey i London fortalte anklageren Julian Christopher, at metalstykkerne stammede fra afklippede barberblade.

Ligeledes kunne anklageren fortælle til retten, at to mødre fandt metalstykker i babymaden, da de var igang med at fodre deres små børn med den færdiglavede mad fra Heinz.

- Tiltalen lyder på, at han forsøgte at gøre sig selv rig ved at afpresse Tesco. Hvis ikke de betalte ham, blev deres fødevarer forgiftet, lød det fra anklageren Julian Christopher, da han læste tiltalen op i retten.

Fra vidnesskranken fortalte landmanden, at han følte sig underbetalt af supermarkedet, når han leverede mælk til køledisken. Han forklarede, at han var del af en større gruppe, der alle følte sig underbetalte.

Planen gik ud på, at han kun fortælle i hvilke supermarkeder, han havde sprøjtet de farlige metaller ind i babymaden, hvis han betalt med bitcoins.

I en mail til Tesco skrev landmanden, at ville sprøjte salmonella og kemikalier ind i andre babyprodukter, hvis ikke han fik pengene.

Den 45-årige mand er også tiltalt for at have truet og afpresset en bilist for 150.000 pund, efter et skænderi i trafikken.

Landmanden nægter sig skyldig i alle anklager.

Sponsoreret indhold