Krimi5. oktober 2021

Lærerinde arresteret for at have sex med mindreårig elev

En 31-årig dramalærer blev mandag arresteret for at have haft sex med sin 14-årige elev
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/teacher-jailed-underage-sex-680.jpg
 Miami Dade Corrections and Rehabilitation

I de seneste to måneder burde den have stået på dramaundervisning for Brittiny Lopez-Murray.

Men i stedet har hun igennem de seneste to måneder angiveligt haft sex flere gange med en af sine elever i sin bil.

Han var 14 år.

Det er nu blevet anmeldt, og derfor har politiet i Florida anholdt den 31-årige lærerinde.

Det hele startede tilbage i august, hvor lærerinden skrev til eleven om sine følelser for ham. Det skriver The Miami Herold, som angiveligt er kommet i besiddelse af politirapporten.

Lopez-Murray og eleven skrev angiveligt beskeder sammen, hvor de fortæller hinanden, hvor meget de nyder at have sex sammen.

Lærerinden ventede nogle gange på, at eleven var færdig med sin basketballtræning, hvorefter hun samlede ham op og kørte væk, så de kunne have sex i bilen.

”Uskyldig til det modsatte er bevist”

Det ulovlige forhold blev opdaget i lørdags ved, at den 14-åriges søster fandt besked- og billedudveksling mellem ham og læreren.

Drengens far fandt også nøgenbilleder af lærerinden på sønnens mobil.

Lopez-Murray er blevet anklaget for blandt andet overgreb og seksuel omgang med et barn.

Lærerinden har ikke selv udtalt sig. Men af hendes advokater har udtalt sig på klientens vegne med ordene:

- Hun er uskyldig, til det modsatte er bevist.

Skoledistriktet har efterfølgende fortalt The Miami Herold, at lærerinden kan se frem til en fyring på baggrund af arrestationen.

Sponsoreret indhold