Lærer tiltalt for sex med elev på kostskole

En væsentligt ældre, mandlig lærer på Ringe Kostskole er blevet tiltalt for at have et seksuelt forhold til en 16-årig pige igennem en længere periode.
Det skriver lokalmediet Fyns Amts Avis.
Ifølge avisen startede læreren forholdet til eleven i sommeren 2022, og det seksuelle forhold skal have stået på indtil i februar i år.
Ifølge anklagen skal læreren have haft sex med pigen gentagne gange - både på skolen, men også i lærerens hjem.
Han er også blevet tiltalt for at have befølt den 16-årige piges lår på skolens område.
Det var skolen, der selv snusede sig frem til den potentielt ulovlige relation og anmeldte den mandlige lærer til politiet.
Eleverne på Ringe Kost- og Realskole er børn og unge i mistrivsel og mange af eleverne er anbragte unge.
Ringe Kost- og Realskole henvender sig ifølge skolens hjemmeside til børn og unge i mistrivsel, og ifølge Fyns Amts Avis er mange af skolens elever anbragte unge.
Der er rejst tiltale efter den såkaldte underviserparagraf i straffeloven. Her kan en person blive straffet, hvis man har samleje, blufærdighedskrænker eller har anden kønslig omgang med personer under 18 år, mens man selv er i en betroet stilling til vedkommende, såsom lærer eller træner.
Derfor kan man blive straffet, selvom der har været samtykke til det seksuelle forhold.
Der var skolen selv, der meldte læreren til politiet, da de fik nys om sagen.