Krimi2. december 2020

Lægeformand: Drop familiejulefrokosterne

Formanden for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, vil have, at danskerne dropper de traditionelle familiejulefrokoster
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/julefrokost.jpg
 Finn Byrum/Ritzau Scanpix

Den anden bølge af coronavirus kommer til at gå hårdt ud over de danske juletraditioner.

I hvert fald, hvis det står til Joachim Hoffmann-Petersen, som er formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin og overlæge i Svendborg.

Han stiller samtidig op til folketinget for De Konservative, men hans nye forslag bliver formentlig ikke populært blandt alle danskere.

Han opfordrer nemlig til at droppe de traditionelle familiejulefrokoster imellem juleaften og nytår.

Det skriver jv.dk.

- Tricket bliver at holde jul uden at slå bedstemor ihjel, siger Joachim Hoffmann-Petersen til Jydske Vestkysten.

Han mener derfor, at danskerne bør skrotte den traditionelle familiejulefrokost efter juleaften, fordi vi mødes på tværs af generationer og landsdele og det kan sprede smitten til sårbare danskere, og øge presset gevaldigt på sygehusene.

- Den der julefrokost 2. juledag skal aflyses. Punktum. Det er unødvendig risiko, og man kan godt holde julefrokost i marts måned, og ellers må man vente til påsken, hvor vi har styr på vaccinen. Så har vi løst noget af problemet, siger han.

Og han står ikke alene med opfordringen. Den nytiltrådte direktør for Statens Serum Institut, Henrik Ullum, siger tirsdag følgende til TV2.

- Hvis ikke vi virkelig, virkelig passer på, så risikerer vi, at epidemien løber løbsk.

Sponsoreret indhold