Krimi21. marts 2024

Lacey fundet "smeltet" ind i sofaen: Forældrene idømt 40 år fængsel

36-årige Lacey Fletcher blev i januar 2022 fundet død på sine forældres sofa i deres hjem i Louisianna i USA
Lacey havde ifølge anklagemyndigheden siddet på sofaen i 12 år. 
Lacey havde ifølge anklagemyndigheden siddet på sofaen i 12 år.
 Foto: Politi

LÆS OGSÅ: 36-årig Lacey fundet død: Var "smeltet" helt ind i sofaen

Kvindens forældre blev onsdag idømt 20 års fængsel.

Lacey Fletcher blev i januar 2022 fundet død på sine forældres sofa i deres hjem i Louisiana. Den unge kvinde var smurt ind i urin og afføring.

Det skriver New York Post.

Kort efter blev forældrene, Sheila og Clay Fletcher, anholdt og sigtet for uagtsomt manddrab. De erklærede sig begge "no contest", hvilket betyder, at de hverken nægtede eller erkendte deres skyld, men accepterede en dom.

Forældrenes advokater har udtalt, at parret elskede deres datter og ikke havde intentionen at gøre hende ondt.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-03-21/screenshot-2024-03-21-at-13.34.28.png
Fordældrene er blevet idømt fængsel.
 Foto: East Feliciana Parish Sheriff's department

– De forsømte hende, ja. Det står klart, at de forsømte hende. De elskede hende til døden – det er sandheden, siger forsvarsadvokat Steven Moore ifølge Daily Mail.

Lacey forsvandt fra offentligheden i 2002, da hun var omkring 16 år gammel. I 12 år havde hun ikke fjernet sig fra sofaen og vejede kun lidt over 40 kilo, da hun blev fundet.

Da den unge kvinde blev fundet, var hendes lig smeltet ind i sofaen gennem hendes forrådnede hud. Ligesom man kunne se hendes knogler igennem huden.

Hun var også dækket af maddiker, åbne sår og afføring på hele kroppen.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-03-21/screenshot-2024-03-21-at-13.38.04.png
Forældrene hverken erkendte eller nægtede sig skyldig i tiltalen.
 Foto: East Feliciana Parish Sheriff's department

Retsmedicineren, der blev kaldt til stedet, blev efterladt med et permanent ar på sjælen. Han beskriver scenen, som det værste, han nogensinde havde oplevet i sin "lange karriere".

– Jeg har set alle slags dødsfald. Jeg har aldrig set et dødsfald som dette. Jeg har aldrig set et menneske bogstavelig talt blive tortureret og blevet tilladt at dø, mens hun stadig var i live, siger lægen Ewell Bickham til NewsNation.

Forældrene har holdt fast i deres uskyld og forklaret, at Lacey havde aspergers synddrom og social angst. De fortalte politiet, at hun nægtede at forlade sofaen.

De kom med mad til hende og et toilet.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-02-12/screenshot-2024-02-12-at-11.04.42.png
Lacey blev fundet her i sofaen, som hun var "smeltet" helt ind i.
 Foto: Politiet

Retsmedicineren fortalte i retten, at han var særdeles skræmt af luften, han blev mødt af i huset.

– Da jeg trådte ind i huset blev jeg mødt af en lugt af kloak eller en septisk tank og en lugt af død.

– Det har jeg aldrig lugtet før. Og jeg har arbejdede med forrådnede lig. Jeg har arbejdet med alle former for død, men aldrig har jeg oplevet noget lignende.

Laceys dødsårsag blev fastslået til at være blodforgiftning, men også sult var en medvirkende årsag til hendes død.

Sponsoreret indhold