Krimi16. juni 2020

Lå i hængekøje: To søstre klemt ihjel

To unge søstre fra Ohio i USA mistede søndag livet, da en pæl af mursten væltede ned over dem
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ipiccy-collage_11.jpg
 Foto: Cleveland Skating Club og Hathaway Brown Scool

14-årige Scout Scaravilli og 12-årige Chasey Scaravilli lå søndag aften og hyggede sig i deres hængekøje i haven i hjemmet i Cleveland Heights i Ohio.

Men pludselig kollapsede søljen, som hængekøjen var bundet til, og de to piger blev begravet i murstenene.

Det skriver Daily Mail.

Da politiet og brandmænd ankom til stedet, fik de fjernet murbrokkerne fra pigerne, og de to søstre blev fragtet til det nærliggende hospital.

Men deres unge liv stod ikke til at redde, og Scout og Chasey døde af deres kvæstelser.

- Hele lokalmiljøet er i sorg over tabet af Scaravilli-søstrene. De vil blive savnet af så mange venner, klassekammerater og lærere. Vores tanker og bønner går til familien, skrev skoleinspektøren på Hathaway Brown, Fran Bisselle.

12-årige Chasey var kendt på skolen for sine artistiske evner og gode humor, mens 14-årige Scout var en dygtig atlet og en dedikeret storesøster.

Politiet efterforsker episoden, som bliver kaldt en ”vanvittig ulykke”.

Søstrene efterlader deres forældre og to yngre søstre.

Sponsoreret indhold