Krimi16. maj 2024

Kvindes sidste ord til veninde: Kontakt politiet, hvis du ikke hører fra mig om 30 minutter

En amerikansk kvinde er ifølge politiet blevet myrdet af sin kæreste – kort efter at hun kom med en ildevarslende besked til sin veninde
Kvinden – den 24-årige Megan Bodiford – er fundet dræbt.
Kvinden – den 24-årige Megan Bodiford – er fundet dræbt.
 Foto: Privat

Den 25. april forsvandt en ung amerikansk kvinde fra Denmark, South Carolina.

Nu er kvinden – den 24-årige Megan Bodiford – så fundet dræbt.

I forbindelse med den uhyggelige sag er det netop kommet frem, at Megan kom med en ildevarslende besked til sin veninde, kort før hun forsvandt.

Det skriver People.

Til sin veninde sagde Megan, at veninden skulle kontakte politiet, hvis ”de ikke havde hørt fra hende i løbet af en halv time”. I samme ombæring fortalte Megan, at hun frygtede, at hendes kæreste – den 28-årige Jarrett Davis – kunne finde på at slå hende ihjel.

Desværre nåede veninden ikke at tilkalde hjælp i tide. Megan blev fundet dræbt fem dage senere i sin bil. Det er politiets klare formodning, at Megan blev skudt og dræbt af sin kæreste i bilen. Jarrett Davis forsøgte efterfølgende at sløre sin ugerning ved at sætte ild til bilen.

Politiet har nu anholdt Jarrett Davis. Han er sigtet for drab og for at have sat ild til bilen og for at være i ulovlig besiddelse af et våben.

Sponsoreret indhold