Krimi12. november 2020

To kvinder fundet dræbt: Her er tiltaltes forklaring

I november sidste år blev to kvinder, indenfor kort tid fundet dræbt af adskillige knivstik på to forskellige adresser på Sjælland
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20191116-095845-l_68mb.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

En særdeles brutal drabssag har i dag taget sin begyndelse i retten i Næstved.

Her sidder en 40-årig mand på anklagebænken tiltalt for dobbeltdrab.

Han skulle ifølge anklageskriftet med adskillige knivstik have gjort en ende på sin 31-årige kærestes liv, for derefter at have kørt videre til sin ekskæreste, hvor han også stak hende ihjel.

I retten dokumenterede anklageren, hvordan den tiltalte ringede til politiet efter første drab og fortalte, at han havde gjort en ende på sin kærestes liv.

De to drab fandt sted i de tidlige morgentimer fredag 15. november sidste år. Kvinderne blev begge dræbt i deres hjem med en time og 22 minutters mellemrum.

Da den 40-årige – iført en stor, mørk sweater - tog plads i midten af retslokalet, var det umuligt for ham at holde tårerne tilbage.

  • - Du har det ikke så god, kan jeg se, men jeg vil stille dig nogle spørgsmål, indledte anklageren.

Da anklageren spurgte ind til den skæbnesvangre dag, fik den 40-årige fremstammet, at han ingen erindring havde.

  • - Jeg kan slet ikke huske, hvad der er årsagen, hvad og hvorledes, der er sket.

Kan du huske, at du bliver anholdt på Holbæk station?

  • - Nej

  • Da politiet kort efter ankom til gerningsstedet, fandt de den 31-årige kvinde dræbt af adskillige knivstik, men den 40-årige mand var ikke på stedet.

  • 1,5 time efter hørte politiet endnu engang fra den 40-årige mand, der fortalte, at han også havde gjort en ende på sin ekskærestes liv.

    Han kørte efterfølgende selv til politistationen i Holbæk, hvor han blev anholdt uden dramatik.

    Er det fordi du ikke kan huske det, eller er det fordi du synes, det er rigtig rigtig ubehageligt at tale om?

  • - Nej jeg kan ikke huske det. Og det er derfor mine tanker går på, hvordan og hvorfor, svarede han og lagde hovedet i hænderne.

  • Da den tiltalte led af så omfattende hukommelsestab, besluttede retten i stedet at læse op fra afhøringsrapporten.

  • Her forklarede den tiltalte i detaljer, hvordan han på grund af en diskussion gjorde en ende på kærestens liv med en køkkenkniv.

  • - Hun skreg og gjorde ved. Hun gik videre ud mod havedøren, hvor han stak hende igen, læste anklageren op.

  • Oplæsning blev tydeligvis for meget for den tiltalte, hvis kinder var våde af gråd, og derfor bad om en pause.

  • Han blev kortvarrigt ledt ud af rummet sammen med to retsbetjente og sin forsvarer.

  • - Jeg bliver bare så påvirket af det, sagde han med tyk stemme, da han blev ledt tilbage i retslokalet.

Han erkender delvist, at han har været i besiddelse af i alt 107,5 gram amfetamin.

I retten oplyste den 40-åriges forsvarer, at hans klient nægter sig skyldig i dobbeltdrab og bestrider, at der har været forsæt til drab, men at han ikke bestrider, at det er ham der har forårsaget deres død, men "han har ingen erindring om det".

Hvis han bliver kendt skyldig i dobbeltdrab, vil straffen efter normalt praksis lyde på fængsel på livstid.

Sponsoreret indhold