Krimi22. november 2023

Kvindelig musiklærer sigtet: Udnyttede børn seksuelt

Den 38-årige kvinde beskyldes for at have haft sex med to mindreårige – hun er tidligere chef på en elite skole i Australien
Janelle Colville Fletcher er sigtet for at have seksuelt udnyttet to mindreårige elever.
Janelle Colville Fletcher er sigtet for at have seksuelt udnyttet to mindreårige.
 Foto: Privat

LÆS OGSÅ: Datter tiltalt: Gav sin demente mor en pistol til at begå selvmord

En musiklærer beskyldes nu for at have levet et alvorligt og skadende dobbeltliv.

For alt imens hun underviste teenage elever i musik på et velrenommeret college, anklages hun nu for at have udnyttet to mindreårige seksuelt i samme periode.

Det skriver flere internationale medier, deriblandt news.co.au.

Den chokerende sag udspiller sig i disse dage i Adelaide, Australien, hvor 38-årige Janelle Colville Fletcher onsdag blev stillet for en dommer.

Kvinden var tidligere ansat på Tabor College, hvor hun underviste i musik og særligt i at spille på tværfløjte.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-11-22/janelle-colville-fletcher.jpg
Janelle Colville Fletcher er under alvorlige anklager om blandt andet at have udnyttet et barn seksuelt.
 Foto: Tabor College

Hun er sigtet for at have udnyttet et barn seksuelt, ligesom hun er sigtet for at have lokket et andet barn til seksuel aktivitet.

Forbrydelserne skal være sket, mens hun samtidig underviste teenage elever på Tabor College – hun er ikke længere ansat på skolen.

Det er endnu uvist, hvordan kvinden forholder sig til de alvorlige anklager.

Dommeren besluttede under dagens retsmøde, at hun igen skal for retten 14. december for sigtelsen om at have udnyttet er barn seksuelt, mens hun skal for retten 6. februar næste år for at have lokket et barn til seksuel aktivitet.

Janelle Colville Fletcher er for nuværende løsladt mod kaution.

En talsmand for Tabor College har udtalt til medierne, at sagen ikke involverer elever fra deres skole.

Sponsoreret indhold