Krimi9. september 2021

Kvindelig kitesurfer død i Klitmøller: Var på ferie med kæresten

En kvinde fra Østrig har mistet livet under en kitesurfingtur i Klitmøller
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210126-223449-3_59mb.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Hvad der skulle have været en skøn ferie for et østrigsk kærstepar, ændrede sig onsdag til en sand tragedie.

Her afgik en 59-årig østrigsk kvinde nemlig ved døden.

Hun druknede, da hun og kæresten var ude og kitesurfe i Klitmøller.

Klokken 14.16 modtog politiet anmeldelsen, og allerede klokken 14.47 blev kvinden erklæret død.

Det skriver TV Midtvest.

- Hun har formentlig enten fået hjertestop eller er druknet, mens han surfede, siger politikommisær fra lokalpolitiet i Thisted Jørgen Jensen.

Kvinde var på ferie sammen med kæresten og besøgte altså det populære kitesurfingområde i Klitmøller.

Politikommisæren udtaler til lokalmediet, at han ikke før kan mindes, at der har været en drukneulykke med en kitesurfer.

Den afdøde kvinde blev efter ulykken kørt til kapellet ved Thisted Sygehus og i dag vil der blive foretaget et ligsyn.

Sponsoreret indhold