Krimi24. august 2023

Kvindelig cyklist i kritisk tilstand efter sammenstød med traktor

Midt- og Vestsjællands Politi undersøger omstændighederne ved trafikulykke på Stevns

En kvindelig cyklist meldes i kritisk tilstand efter en ulykke torsdag formiddag på Stevns. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Ulykken skete lidt efter klokken 10 på Pilehavevej ved Frøslev vest for Store Heddinge.

I forbindelse med en traktors overhaling af den 75-årige cyklist, blev hun ramt af traktorens påhængsvogn.

Ulykken skete på et sted, hvor vejen snævrer ind, oplyser vagtchefen i politikredsen.

I første omfang blev det vurderet, at kvindens skader ikke var alvorlige, men det ændrede sig senere.

I forbindelse med undersøgelsen af sagen har politiet talt med føreren af traktoren og med vidner, oplyser vagtchefen.

Sponsoreret indhold