Krimi 18. oktober 2021

Kvinde voldtaget på gaden

Kvinden var på vej hjem, da hun mødte en mand, der hev hende ind i en gade
Foto: Politi.dk (arkiv)

En 20-årig kvinde blev natten til søndag udsat for en voldtægt i den vestjyske by Struer.

Det oplyser vagtchef Anders Hansen fra Midt- og Vestjyllands Politi mandag morgen.

- Der er en kvinde, der har været i byen i Struer, og hun er vej hjem ad Søndergade, siger vagtchefen.

- Og på et tidspunkt omkring klokken halv tre natten mellem lørdag og søndag, møder hun så en mand, som trækker hende ind i en gade, der hedder Tårnvej, og der bliver hun så voldtaget.

Kvinden anmeldte voldtægten til politiet søndag aften.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hun er ifølge Anders Hansen blevet undersøgt af en retsmediciner. Politiet har også været "oppe at søge med hunde på gerningsstedet," fortæller han.

Politiet hører gerne fra folk, hvis de har set noget omkring klokken halv tre natten til søndag.

Vagtchefen beskriver den mistænkte gerningsmand som værende af "dansk udseende", 180-200 centimeter høj, mellem 25 og 30 år og med kasket.

Sponsoreret indhold