Krimi23. marts 2021

Kvinde ville tage uskyldigt feriefoto med særligt dyr: Kunne være død

Trods smukke farver og et sjældent syn fandt denne kvinde ud af, at man ikke altid skal lade sig narre af skønhed
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/blaeksprutte.jpg
 Foto: TikTok

En kvindelig turist på smukke Bali skulle vise sig at have være tættere på døden, end hun nogensinde havde regnet med efter et smukt fund i vandet.

I en video på det sociale medie TikTok viser Kaylin Marie nemlig, hvordan hun holder en lille bitte blæksprutte, der - modsat de mere kendte blæksprutter - er fyldt med farver og prikker.

I videoen ser man også, hvordan den lille fyr kravler rundt i hendes håndflade, mens andre putter vand på den, mens hun holder den.

Kaylin valgte efterfølgende at slå det specielle dyr op på nettet for at finde ud af, hvad det var for en særlig form for blæksprutte.

På et splitsekund fandt hun ud af, at hun ikke bare havde stået med et smukt og anderledes dyr.

Hun havde faktisk også stået med et af havets nok mest allerfarlige af slagsen.

I videoen viser hun sin Google-søgning, hvor hun har understreget, at den blåringede blæksprutte, som den hedder, har en gift, der er så farlig, at den kan slå op til 26 mennesker ihjel.

Der står desuden, at det er rapporteret, at de, der rammes af blækspruttens gift, ofte først finder ud af, de er blevet bidt, når det er for sent.

- Deres bid er så små og smertefrie, at mange ofre slet ikke lægger mærke til, at de er blevet ramt, før de rammes af åndedrætsbesvær og lammelse. Der findes endnu ingen modgift mod et bid fra en blåringet blæksprutte, står der videre.

Artiklen fortsætter under klippet

Klippet er allerede set mere end to millioner gange, og flere har skrevet undrende kommentarer.

- Måske du skal lade være med at samle vildt dyreliv op, eller bare holde det? Lad det være og sæt i stedet pris på dens skønhed, lyder det fra én.

Andre skriver, at hun burde vide bedre, og at de smukke farver ofte er et udtryk for, hvor farligt dyret er.

Der skete heldigvis ikke kvinden noget, og i slutningen af videoen skriver hun da også:

”Dejligt stadig at være i live”.

Sponsoreret indhold