Krimi16. april 2020

Kvinde vågner op i ligpose: Erklæret død ved en fejl

En 50-årig kvinde fik sig sit livs chok, da hun angiveligt vågnede op i en ligpose, efter at være blevet erklæret død ved en fejl
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-04-15_kl._13.42.16.png
 Foto: Privat

Personalet i bedemandsforretningen, som tog imod 50-årige Gladis, der netop var blevet erklæret død, fik sig også noget af et chok, da der pludselig kom livstegn fra ligposen.

Det skriver flere medier herunder Metro og Daily Mail.

Gladys Rodríguez Duarte, som lider af kræft i æggestokkene, blev lørdag morgen hastet til hospitalet på grund af højt blodtryk.

Ifølge det nationale politi i Paraguay blev den 50-årige kvinde indlagt klokken 9.30 lokal tid og blev undersøgt af Dr. Heriberto Vera.

Klokken 11.20 erklæret han kvinden død, og overbragte kort tid efter den tragiske nyhed til kvindens mand Maximino Duarte Ferreira og hendes datter Sandra Duarte.

Lægen bekræftede, at deres højtelskede kone og mor var død som følge af kræften.

Men få timer efter opdagede ansatte i en bedemandsforretning, at kvinden bevægede sig inde i ligposen.

- Han (dr. Vera red.) gik bare ud fra, at hun var død og overbragte hende til mig som et dyr med hendes dødsattest. Han forsøgte ikke engang at genoplive hende, har datteren, Sandra Duarte fortalt en lokal tv-station.

- Vi stolede på ham, det var derfor, at vi tog derhen. Men han gav bare op på hende og sendte hende til bedemandsforretningen.

Den 50-årige kvinde blev hurtigt taget med til hospitalet, hvor hun blev lagt i observation. Hendes tilstand er på nuværende tidspunkt uvis.

Sponsoreret indhold