Krimi29. september 2020

Kvinde trampet halvt ihjel af køer: Nu melder myndighed ud

På en eftermiddagstur med familien blev en 67-årig kvinde fra Djursland hårdt kvæstet, da hun blev trampet ned af køer
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-09-29_kl._07.43.41.png
 Foto: MEGA (arkivbillede)

Efter ulykken i sidste uge, hvor den 67-årige kvinde blev trampet halvt ihjel af kreaturer på stranden i Helgenæs ved Aarhus Bugt, melder Naturstyrelseen ud, at det er "ufarligt at gå igennem områder med græssende køer".

Det skriver Aarhus Stifttidende.

Og Naturstyrelsen mener ikke, at den tragiske ulykke giver anledning til at adskille køerne og mennesker i området.

"Vi mener, at det er sikker at færdes der, hvis man følger anvisningerne. Ved hver enestte låge ind til indhegningen er der sat skilte op med anvisninger rpå, hvordan man skal færdes i området. Man skal blandt andet holde god afstand til dyrene, og hvis man har hund medd, skal den holdes i kort snor", siger skovride Peter Brostrøm fra Naturstyrelsen Kronjylland til det lokale medie.

Kvinden kom gående sammen med sin mand, to døtre og sin svigersøn på stranden.

På stranden kom et par med en hund tilsyneladende i snor også gående. Hunden fik skræmt køerne, der jagtede hunden og dens ejere ud i vandet.

Hunden, der på det tidspunkt ikke længere var i snor, tog flugten op på landet med en hale af rasende køer bag sig.

Hunden havde kurs mod den 67-årrige kvinde, der blev løbet omkuld og trampet på af en eller flere af de ophidsede køer.

Familien ringede efter hjælp, og en redningshelikopter måtte flyve den kvæstede kvinde til Aarhus Universitetshospital.

Den ældre kvinde pådrog sig voldsomme skader i form af ni brækkede ribben, punkterede lungger, et brækket kraveben og et knust skulderblad.

Også i 2017 blev en hund i snor trampet ned af køer i det samme område. Skovridderen kalder ulykken forrige lørdag for "et sort uheld" og kalder køerne for godmodige dyr.

Sponsoreret indhold