Krimi14. december 2022
Kvinde tog teenager i skridtet: Viste sig at være en mand i forklædning
Et noget opsigtsvækkende drama opstod tirsdag eftermiddag på banegården i Herning
Af Maria Hoang
Herning Banegård dannede tirsdag eftermiddag rammerne om en noget usædvanlig sag.
Foto: Terkel Broe Christensen/Ritzau ScanpixTirsdag eftermiddag måtte politiet rykke ud til en højst usædvanlig sag.
Det er Herning Folkeblad, der beretter om, at lovens lange arm blev tilkaldt til banegårdspladsen i Herning, fordi en kvinde generede de rejsende.
Da patruljen nåede frem og ville tale med kvinden, greb hun en 17-årig mand i skridtet.
Det medførte, at kvinden blev sigtet for blufærdighedskrænkelse ved beføling, men på politistationen tog sagen en noget uventet drejning.
Det viste sig nemlig, at den gramsende kvinde var en 35-årig udenlandsk mand, der var klædt i kvindetøj.
Ifølge lokalmediet oplyser politiet, at manden muligvis er del af prostitutionsmiljøet. Politiet fandt nemlig en liste på mandens telefon, hvorpå der var en liste med priser for seksuelle ydelser.