Kvinde sprang ud fra bro: Nu er hun død

Den kvinde, der mandag kort før klokken 13 sprang ud fra Storstrømsbroen, overlevede ikke sine kvæstelser.
Det oplyser politiets vagtchef tirsdag morgen ifølge Folketidende til Radio Sydhavsøerne.
Der var tale om en 58-årig kvinde fra Guldborgsund Kommune.
Hun blev erklæret død ved ankomsten til Rigshospitalet.
Har du det svært
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.
Ring til livslinjen på 70 201 201.
Livslinjen har åbent året rundt fra 11-05.
Det var et vidne, der mandag så kvinden parkere sin bil på Storstrømsbroen. Herefter steg kvinden ud og sprang i vandet nord for Falsters kyst.
Den 58-årige kvinde blev kort efter samlet op af vandet og sejlet i land. Herefter blev hun hurtigt fløjet til Rigshospitalets Traumecenter i helikopter.
Allerede på det tidspunkt var kvindens tilstand dog særdeles alvorlig, og desværre stod hendes liv ikke til at redde.