Annonce
Krimi5 timer siden (opd. 8 min siden)

Kvinde såret af skud: Manden er anholdt

Mand er anholdt og sigtes for at have forsøgt at dræbe sin partner. Retsmøde i Hillerød
Annonce

En kvinde blev alvorligt såret af skud i Gørløse mandag aften. Det oplyser Nordsjællands Politi.

Hendes mand blev kort efter anholdt. Han sigtes for at have forsøgt at dræbe hende.

Politiet fik alarmen om sagen ved 21.30-tiden mandag aften, oplyser politiet.

Den sårede kvinde er 51 år, mens manden er 57 år.

Tirsdag har en dommer i Hillerød afgjort, at der er en begrundet mistanke om forsøg på manddrab. Derfor er manden varetægtsfængslet i fire uger, oplyser anklageren til Ritzau.

I grundlovsforhøret kom det frem, at kvinden blev ramt i hovedet og den ene arm af skud affyret fra et haglgevær, har sn.dk og eb.dk rapporteret.

Annonce

I retten har manden nægtet, at han havde til hensigt at dræbe sin hustru. Men hvad han nærmere forklarer, vides ikke. Det skyldes, at dommeren lukkede dørene for offentligheden.

Kvinden blev alvorligt såret og er indlagt, oplyser politikredsen.

Annonce

Sponsoreret indhold