Krimi17. september 2021

41-årig kvinde skudt og dræbt: 52-årig mand er anholdt

Kvinden var i kritisk tilstand, da hun blev indbragt på sygehuset. Men kort tid efter afgik hun ved døden
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Opdateret klokken 21.17 med yderligere detaljer fra politiet.

En 41-årig kvinde er fredag aften blevet dræbt af skud på Skelagervej i Aalborg.

Den mistænkte - en mand på 52 år - er anholdt og sigtet for drab.

Det skriver Nordjyllands Politi i pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/image0_3_0.jpeg
 Foto: Presse-fotos.dk

(Foto: Presse-fotos.dk)

Den anholdte mand og den dræbte kvinde har en relation til hinanden. Politiet uddyber ikke nærmere, hvordan de har en relation.

Politiet fik en anmeldelse om en kvinde ramt af skud klokken 18.15.

Den 41-årige kvinde blev hastet til hospitalet for at blive behandlet. Hun var i yderst kritisk tilstand, men afgik kort tid efter ved døden.

De nærmeste pårørende er underrettet.

Ingen andre kom til skade.

Politiet er i forbindelse med skuddrabet massivt til stede i et stort område, som er spærret af.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/image2_3.jpeg
 Foto: Presse-fotos.dk

(Foto: Presse-fotos.dk)

- Vi sendte øjeblikkeligt adskillige patruljer til stedet, der i øjeblikkeligt arbejder i området, siger vicepolitiinspektør fra Nordjyllands Politi, Anders Uhrskov.

- Derfor kan vi på nuværende tidspunkt ikke gå i detaljer med omstændighederne omkring denne tragiske hændelse, men vi arbejder på højtryk for at klarlægge, hvad der sket før, under og efter, fortsætter han.

Politiet arbejder på at få sikret spor, undersøge gerningsstedet og afhøre vidner og lignende.

Der eksisterer tilsyneladende videooptagelser af skuddrabet. Er man i besiddelse af sådan en er politiets opfodring ikke til at tage fejl af: Del den ikke.

- Ligger vidner inde med video-optagelser af episoden, så skal man ikke dele det, men straks rette henvendelse til politiet på telefon 114, skriver politiet på Twitter.

Artiklen fortsætter under tweetet ...

Ved med nogen om episoden, vil politiet meget gerne høre nærmere på telefon 114.

Sponsoreret indhold