Krimi23. oktober 2019

Kvinde "myrdede sin kollega med vinflaske og skar hovedet af hende"

En kvinde hadede angiveligt sin kollega så meget, at hun dræbte hende med en vinflaske og vendte tilbage ugen efter for at skære hovedet af liget.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sopia_og_maryline.jpg

55-årige Sophia Masala havde udviklet et sandt had til sin kollega – 52-årige Maryline Planche.

De to kvinder havde haft en uenighed om, hvad deres roller hver især var på kontoret.

I maj 2016 tog Sophia Masala ifølge anklageskriftet hjem til den nu dræbte kvindes lejlighed i Toulouse i Frankrig for ”at brokke sig”.

Men da hun ankom, angreb hun stedet den 52-årige kvinde med en fyldt vinflaske.

Hun ventede angiveligt efterfølgende en uge, før hun halshuggede kollegaen.

Anklagemyndigheden mener, at hun efterfølgende brugte en suppeske til at grave et hul i den offentlige park, hvor hun så begravede kollegaens hoved.

I retten kom det frem, at resten af kroppen blev skåret i mindre dele og lagt i fem poser, som blev smidt i floden.

Den 55-årige kvinde påstår, at hun handlede i selvforsvar, men anklagemyndigheden holder fast i, at der var tale om et yderst planlagt drab.

Kvindens forsvarsadvokat forklarede, at hans klient panikkede og derfor angreb kollegaen med en vinflaske.

Drabet kom først frem i lyset, da en pose med kropsdelen blev fundet i kanalen to uger efter.

Kvinden er tidligere dømt for tyveri og arbejdede i 2012 som prostitueret.

Retssagen slutter fredag.

Sponsoreret indhold