Krimi1. februar 2021

Kvinde modtog et personligt armbånd i gave: Fik et chok, da hun slog indgraveringen op

Ilsa Catherine var henrykt, da hun fik et guldarmbånd med koordinater indgraveret i gave fra sin bror – det var lige indtil, hun besluttede sig for at slå destinationen op
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/untitled_64.png
 Foto: TikTok, @ilsacatherine

Der er nu engang intet som en personlig gave.

Sådan én, som afsenderen virkelig har lagt tanker og følelser bag.

En kvinde ved navn Ilsa Catherine, som nu nyder stor popularitet på især TikTok, blev derfor nysgerrig, da hun modtog en helt særlig julegave fra sin bror.

For det smukke guldarmbånd bar en indgravering – personlige koordinater – som Ilsa var overbevist om, havde en skjult betydning.

Kunne det være placeringen af deres fælles barndomshjem? Et særligt minde, de havde sammen?

Nej, ingen af delene. Tværtimod gemte smykkets bogstaver og tal på en subtil fornærmelse.

Hvilket også gjorde, at skuffelsen hos den unge kvinde var til at tage og føle på.

For da hun indtastede opslysningerne fra armbåndet på et kort, pegede den lille nål direkte i midt af ”Bitch Lake” – eller kællingesøen på frit oversat dansk.

Søen ligger i forængelse af Bitch Creek i staten Idaho, og har sit navn fra fransk ”Biche”, som betyder en dådyrhun.

Sammen med det sjove klip, skriver den lettere fornærmede modtager af armbåndet humoristisk:

”Jeg siger det til mor!”

2,8 millioner har set videoen på TikTok og i de over 6000 kommentarer er folk mest af alt flade af grin over broderen, Gunnars, opfindsomme sviner.

”Det kalder jeg en perfekt søskende-gave,” lyder det blandt andet.

@ilsacatherine

I’m telling mom @gunnartv

♬ Oh No - Kreepa

Sponsoreret indhold