Krimi16. november 2023

Kvinde meldt savnet i et år: Fundet dræbt i kærestes køleskab

Siden juni måned sidste år har en 35-årig kvinde været meldt savnet - nu er hun fundet dræbt i sin kærestes køleskab. Han er nu anholdt og mistænkt for drabet
35-årige Heather Louise Schwab har været meldt savnet i et år - søndag blev hun fundet død i sin kærestes hjem, pakket ind i et køleskab.
35-årige Heather Louise Schwab har været meldt savnet i et år - søndag blev hun fundet død i sin kærestes hjem, pakket ind i et køleskab.
 Foto: Politi

LÆS OGSÅ: Dømt for at have sex med 14-årig pige: Er i dag kæreste med pigens mor

I over et år har Heather Louise Schwab været meldt savnet af sin familie, men søndag gjorde politiet et gruopvækkende fund hos den savnede kvindes kæreste.

Under en ransagning søndag stødte politibetjente nemlig på et lig hos 41-årige Chad Christopher Stevens, som han havde placeret i et køleskab i hjemmet og efterfølgnede pakket det grundigt ind i plastik.

Politiet har derfor anholdt Stevens og sigtet ham for at forsøge at bortskaffe beviser og for usømmelig omgang med lig - de mistænker ham smtidig for at stå bag drabet på sin 35-årige kæreste.

Det skriver nbcnews.

Den forfærdelige sag udspiller sig i disse dage i den lille by McKinney i delstaten Texas, USA.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-11-16/chad.jpg
Et såkaldt mugshot af 41-årige Chad Christopher Stevens, som mistænkes for at have slået sin kæreste ihjel.
 Foto: Politi

'Han kommer til at slå mig ihjel'

Sidste sommer kontaktede den dræbte kvindes mor, Tammra Schwab, politiet med sine bekymringer om sin datter, som hun ikke havde snakket med i over et år.

Ifølge hende havde datteren problemer med narkotika, ligesom hun levede i et voldeligt forhold med Chad Christopher Stevens.

Tammra forklarede til politiet, at hendes datter flere gange havde sagt: 'Chad slår mig ihjel og skaffer sig af med mit lig', fremgår det af politiets dokumenter.

I en afhøring fortalte hun derudover, at hende og familien havde en mistanke om, at Chad havde dræbt Heather.

'Jeg gjorde det helt sikkert'

Indtil starten af måneden var politiet stort set på bar bund i sagen. Det lige indtil Chad talte i telefon med sin datter.

Her fortalte hun sin far, at hun var blevet gravid, hvilket fik Chad til at gå amok og true datteren med at slå barnet ihjel, hvis ikke hun fik en abort.

Det ledte til en længere og skræmmende snak, hvor Chad indrømmede at have haft noget at gøre med drabet på Heather.

'Jeg gjorde det helt sikkert', skal han havde fortalt sin datter.

Nægter drab

Efter Chads anholdelse søndag forklarede han til politiet, at Heather døde i hans hjem 26. juli sidste år - og at han ikke vidste, hvad han skulle gøre ved det.

Derfor placerede han hende i køleskabet og pakkede det grundigt ind i plastik, fremgår det af dokumenter i sagen.

Efterforskere i sagen har dog fundet frem til et telefonopkald godt og vel en måned senere, hvor Heather fremgår af opkaldet.

Betjentene mistænker derfor, at Heather først er afgået ved døden omkring den 17. august sidste år.

Chad Christopher Stevens sidder for nuværende fængslet med en kaution på 150.000 dollars (omkring 1 millioner kroner red.)

Sponsoreret indhold